Lejemål skal være grønne

Virksomheder går efter en grøn profil, lavere varmeregning og bedre indeklima, når de lejer erhvervslokaler, viser ny undersøgelse. Energirigtige erhvervslokaler betyder noget eller meget for 8 ud af 10 erhvervslejere. Det viser en ny undersøgelse fra Go’ Energi, Center for Energibesparelser. – Det er positivt og overraskende, at så mange erhvervsledere lægger vægt på energirigtige erhvervslokaler. Man skulle måske tro, at de i disse tider vil spare. Men det viser, at virksomheder tænker i helheder. Der er jo både økonomi og branding i det, så det giver god mening for mange, siger projektleder Thomas Drivsholm fra Go’ Energi til nyhedsbladet Dansk Energi.