Intuition kommer ikke fra kosmos

SkyerOm intuitive beslutninger siger Christian Stadil, bestyrelsesformand og virksomhedsejer til magasinet Danske Business:
“Intuition kommer ikke fra kosmos, men er akkumuleret viden, erfaringer og dermed også hardcore facts, som lagrer sig i underbevidstheden og bobler op som intuition. Hjernen sammenstykker det til beslutninger i situationer, hvor man mærker, det er givende. Nej, det er egentlig ikke blevet sværere at træffe beslutninger end for bare få år siden. Det, der kan gøre det svært, er, at vi ikke giver os selv de pauser, det kræver. Hvis vi skal være kreative og træffe den rigtige beslutning, kræver det, at vi tænker langsomt. “Slow thinking” er en forudsætning for, at vi kan tænke kreativt, og derfor skal vi i fremtiden også lære at dyrke pauserne. Kriser efterlader også muligheder”.

Bestyrelsens kompetencer

Fremover er et kendt ansigt ikke nok. Bestyrelser i førende danske virksomheder får brug for skarpere profiler og nye kompetencer, lyder vurderingen fra tre eksperter, som Danske Business har talt med. Ifølge Søren Brandi, direktør i Hildebrandt & Brandi, skal bestyrelsen tage aktivt stilling til, hvilke kompetencer, der er brug for. Jørgen Ulrik Jensen, adm. direktør i Pluss Leadership A/S påpeger, at der er brug for at se på bestyrelsens kompetencer i et mere kritisk lys. Og professor Steen Thomsen, CBS, siger: “Generelt konjunkturforståelse kunne man ønske sig noget mere af i bestyrelserne”.

Professorerne viser vej igennem krisen

istock_000000285163xsmall-this-way1Der er masser af muligheder for at tjene penge i krisetider. Opskriften er innovation, kommunikation og tilfredse kunder. Det mener professor og vismand Michael Rosholm, professor Anders Drejer og professor Finn Frandsen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. I foråret inviterede de erhvervsledere til en række foredrag om at finde nye veje i et trængt marked. Og planen er at fortsætte inspirationsmøderne til efteråret. I temaet i C3-bladet side 23-29 giver de tre professorer deres bud på, hvordan man styrer virksomheden igennem krisen.

C20: Mere lokale end globale

Dansk erhvervsliv er langt fra en globalisering, lyder den overraskende konklusion i en aktuel undersøgelse fra CBS. Langt størstedelen af danske virksomheders investeringer foregår i Danmark og i Europa. Mange store danske virksomheder spænder ben for sig selv ved at tænke for kortsigtet og ikke få investeret globalt i tide, siger professor Lars Bo Kaspersen, CBS, til Danske Business.