Debatindlæg – dit læserbrev brander virksomheden

En kronik, et læserbrev, et debatindlæg brander din virksomhed. At kommentere erhvervsmæssige vilkår for din virksomhed, nye tendenser og ledelsesdilemmaer osv. fremmer virksomhedens interesser og synliggør den i medierne. Kendskabet til virksomhedens aktiviteter vokser.

Af Lone Schrøder Jeppesen, Business:Text

Enig eller uenig. Få dit budskab ud – skriv en kronik, et læserbrev eller debatindlæg i en af landets erhvervsaviser som Børsen, Jyllands-Posten eller Berlingske.

Når du skriver dit læserbrev, så husk 7 ting:

1: Vinkling: Vælg ét hovedbudskab – læserbreve skal være korte og knivskarpe.

2: Målgruppe og timing. Vil dit læserbrev passe bedst til en bestemt avis, et bestemt tidspunkt?

3: Læserbrevet skal afspejle din tale- og skrivestil og samtidig målrettes læserne. Deres opmærksomhed skal fanges med en kort, præcis og fængende overskrift og en underrubrik.

4: Formen på dit læserbrev kan med fordel være: Påvis problemet, belys årsagen, forklar konsekvensen og anvis en løsning. Udvælg de vigtigste argumenter, mulige modargumenter og gendrivelser af dem. Og underbyg med fakta, eksempler og kilder.

5: Del teksten op i passende afsnit og udstyr dem med fængende mellemrubrikker. Læserbrevet sluttes af med konkrete forslag til handling.

6: Overhold avisens formalia med hensyn til omfang.

7: Giv teksten et sprogtjek, og læs korrektur.

Læserbrevet er klar.

 

Få flere råd til, hvordan du brænder igennem med dit budskab over for din målgruppe og samtidig brander din virksomhed. Og mangler du tiden til at skrive, og skal det være nemt – så lad Business:Text ghost-write dit næste debatindlæg.