Lean påvirker ikke i sig selv arbejdsmiljøet. Men måden, som forandringerne indføres på, påvirker i høj grad det psykiske arbejdsmiljø. Lean kræver ledelse, og det er virksomhederne ikke nok bevidste om, viser forskningsprojektet Leanus (Lean uden Stress) fra DTU, hvor i alt ti store og mellemstore virksomheder har medvirket.